Gummi og gud

Cykelslanger og folkekirken. Der ikke tale om en moderne version af gudefortællingen om Edens have, men derimod pigeaftenarrangementet, der afholdes i Sct. Hans kirke i Odense.

Af Yngve Saxil Andersen

“Velkommen til den første pigeaften i dette efterår”. Sonja Klit Jensen byder deltagerne til aftenens arrangement velkommen. I et stort oplyst rum står to borde samt en stor sort sæk med cykelslanger.

Til aftenens arrangement skal der skabes kreationer ud af cykelslanger, lim og træ. For cykelslanger kan bruges til meget mere, end man lige går og tror. Flokken på 20 damer stimler sammen omkring bordene, og lytter stille til Sonja Klit Jensen, som forklarer, hvad der er af forskellige muligheder. Kort efter introduktionen er overstået, er pladserne indtaget, og slangerne smidt på bordet.

”Slangen” er hurtigt slagtet, gummiet bliver med lynets hast klippet i utallige bidder, og snakken breder sig ved bordene. En koncentreret stemning fornemmes, saksene skærer gennem “hammen”, og der diskuteres livligt den bedste metode til at inddele det sorte gummi, i de helt rigtige størrelser.

Udover at snakke om, hvordan gummislangen bedst kan bruges, skal damerne til stede også lige have styr på, hvordan det går med de andres børn og have, for gennemsnitsalderen har rundet flere skarpe hjørner, så alle kan snakke med, når det kommer til børn og botanik.

Men selv om der er gang i samtalen, så fornemmer man, at det er kønnet, som er disponeret for at “multitaske”, der er tilstede i aften. For selv om snakken går højlydt om alt mellem himmel og jord, så fortsætter de takkede sakse med at arbejde med samme fart. Gummien skal inddeles i de rette størrelser.

Et zigzagtakket blad, klippet af den sorte gummislange, presses nedover en pind, der er placeret i en miniatureudgave af en træstub. Langsomt arbejdes der hen imod målet. Det sorte træ vokser op, blad efter blad, placeret af et sæt rolige hænder. Snart står en skov af små gummitræer på bordet, en post-moderne udgave af Edens Have har rejst sig efter 2 timers saksesvingning. Men snakken fortsætter.

For det at lave skulpturer, ud af aparte materialer, er ikke det, som pigeaftenen handler om. “Vi kommer for at hygge”, fortæller Anne-Marie og Anne-Grethe. “Ja for det hyggelige samvær”, stemmer Hanne i. Hverken Anne-Marie, Anne-Grethe eller Hanne er sognebørn, men kommer alligevel primært i kirken på Nørregade. “Det er her, der sker noget” fortæller Hanne, der begyndte at komme til gudstjenesterne pga. det sociale liv, der blev skabt omkring kirken med dens sociale aktiviteter.

Mange af dem, der deltager, startede med at komme i kirken pga. deres børn. Kirken har bl.a. et børnekor, og et ry om, at der var mange børn, fik den effekt, at nogle småbørnsfamilier søgte mod kirken. Med de mange forældre fik Inge Rasmussen den ide at starte pigeaftenarrangementet for 15 år siden.

“Det var for at lave noget socialt for kirkens kvinder, at Inge Rasmussen, sognepræstens kone startede det”, fortæller Sonja. “Vi forsøger at favne bredt, så vi laver også andre ting end krea-aftener, som trækker andre til”, siger Sonja. “Vi slutter også af med en andagt”, fortæller hun. Så da klokken er 21:30, bliver lyset dæmpet, og andagten begynder. Efter andagten serveres der kaffe og kage, for der skal lige hygges færdigt.